Den Hellige Birgitta af Vadstena
(1303-1373)

Birgitta blev født ind i en fornem svensk adelslægt med både en svensk og en dansk konge blandt forfædrene. Som barn var Birgittas ønske at gå i kloster, men da hun var 14 år blev hun gift med den 18 årige Ulf Gudmarsson som senere blev lagmand. De bosatte sig på gården Ulvåsa og her fik parret 8 børn, men hun havde også overskud til at udføre socialt arbejde især blandt kvinder

Både Ulf og Birgitta var dybt religiøse og de valfartede sammen til hellige steder I 1339 til Nidaros og to år senere til Jacobs grav i Santiago de Compostela. på den rejse blev Ulf syg og døde efter hjemkomsten i 1344 på Alvastra kloster.

På det tidspunkt var Birgitta stadig en kvinde i sin bedste alder. og hun blev en af kirkehistoriens få store kvindeskikkelser, Hun formåede i sit liv at forene en dyb kristen åndelighed med et særdeles praktisk og udfarende liv, hvor hun frygtløst skældte ud på præster, biskopper, konger og paver, når hun mente, de svigtede i politik og kald.

 


Birgitta som pilgrim

Åbenbaringerne kom til hende i disse år. Blandt andet et fuldt færdigt reglement for en ny klosterorden og et kald fra Gud om at blive hans brud og talerør. og det førte til grundlæggelsen af klostret i Vadstena 1344.

I 1349 rejste Birgitta på pilgrimsfærd til Rom med sin datter Katarina og et følge af pilgrimme for at opleve Rom i det hellige år 1350, og for at opnå pavens godkendelse af hendes klosterorden for både munke og nonner. Paven havde længe boet i Avignon, og hun arbejdede i de nærmeste år for at få ham tilbage til Rom, men først i 1370 godkendte paven Birgittinerordenen.

Birgitta døde 70 år gammel i Rom, og hendes relikvier blev ført tilbage til Vadstena, hvor de fik plads på Klosterkirkens højalter. Vadstena blev herefter et af nordens vigtigste Valfartssteder

I 1391 blev Birgitta helgenkåret og 5 år senere udnævnt til Sveriges skytshelgen.

Hendes betydning i dag understreges af, at Pave Johannes Paul den II i 1999 udnævnte Den Hellige Birgitta til skytshelgen for Europa: